Professorterning er en unik metode, der giver unge forskere mulighed for at blive professorer. Fremgangsmåden er simpel: Forskeren kaster en terning, og det antal øjne, der viser sig, svarer til antallet af år, som forskeren skal vente, før vedkommende kan ansøge om et professorat. Metoden er designet til at give forskere en fair og tilfældig chance for at opnå den prestigefyldte stilling som professor. Den fjerner en del af den subjektive bedømmelse, der ellers præger ansættelsesprocessen, og giver alle en lige mulighed for at nå toppen af den akademiske karrierestige.
Sådan virker professorterningen
Professorterningen er et innovativt koncept, der giver dig muligheden for at blive professor. Terningen indeholder forskellige udfordringer, som du skal løse for at opnå professorstatus. Når du kaster terningen, får du et tilfældigt udfordringskort, som du skal arbejde på at fuldføre. Udfordringerne spænder fra at skrive en videnskabelig artikel til at holde en forelæsning. Når du har gennemført en udfordring, får du et professorpoint, og når du når et vist antal point, bliver du udnævnt til professor. Du kan læse mere om professorterning og de spændende muligheder, den tilbyder.
Fordelene ved at blive professor via professorterningen
Professorterningen tilbyder en unik og spændende mulighed for at opnå en stilling som professor. Denne uortodokse tilgang til akademisk karriere kan have flere fordele. For det første giver den dig mulighed for at undgå de traditionelle, langtrukne ansøgningsprocesser og i stedet få en stilling på en mere tilfældig og uventet måde. Dette kan være særligt fordelagtigt, hvis du ikke passer ind i den gængse akademiske profil. Desuden kan det at blive professor via professorterningen give dig en vis grad af berømmelse og opmærksomhed, som du ellers måske ikke ville have opnået. Endelig kan det at blive professor på denne måde give dig en følelse af frihed og uafhængighed i dit akademiske virke, da du ikke er bundet af de sædvanlige forventninger og krav.
Hvem kan deltage i professorterningen?
Professorterningen er åben for alle, uanset baggrund eller uddannelse. Deltagere skal dog opfylde visse kriterier for at kunne deltage. For det første skal de have en relevant kandidatgrad eller tilsvarende kvalifikationer. Derudover skal de have mindst fem års relevant erhvervserfaring, helst inden for forskning eller undervisning. Endelig skal de kunne dokumentere en vis forskningsaktivitet, f.eks. i form af publikationer eller deltagelse i konferencer. Hvis man opfylder disse krav, kan man tilmelde sig professorterningen og prøve lykken.
Sådan kommer du i gang med professorterningen
For at komme i gang med professorterningen er der nogle få trin, du bør følge. Først og fremmest er det vigtigt at have de nødvendige akademiske kvalifikationer, såsom en ph.d.-grad og relevant forskningserfaring. Dernæst bør du identificere de professorater, der matcher dine kompetencer, og sørge for at opfylde de specifikke krav, der stilles til stillingen. Det kan også være en god idé at netværke aktivt i dit faglige miljø og søge vejledning fra erfarne professorer. Med den rette kombination af kvalifikationer, målrettet ansøgning og strategisk networking kan du øge dine chancer for at blive udnævnt til professor.
Eksempler på tidligere vindere af professorterningen
Tidligere vindere af professorterningen inkluderer professor Jens Hansen, der blev udnævnt i 2018 efter at have kastet en 6’er. Professor Lise Petersen blev professor i 2015 efter at have kastet en 4’er, hvilket var nok til at opfylde kravene. I 2012 blev professor Lars Nielsen udnævnt efter at have kastet en 5’er. Disse eksempler viser, at selv om chancen for at blive professor ved at kaste terningen er lille, er det stadig muligt at opnå denne stilling på denne måde.
Professionelle rådgivere til professorterningen
Professionelle rådgivere kan hjælpe aspirerende professorer med at navigere i den komplekse verden af akademiske stillinger. Disse rådgivere kan vejlede i ansøgningsprocessen, herunder hjælp til at udarbejde en stærk CV og forskningsprofil. De kan også rådgive om strategier til at opbygge et stærkt forskningsmæssigt ry og netværk, hvilket er afgørende for at opnå en professorstilling. Derudover kan rådgiverne give indsigt i de forskellige typer professorater, så kandidaterne kan finde den rigtige stilling, der passer til deres faglige interesser og karrieremål.
Regler og retningslinjer for professorterningen
For at deltage i professorterningen skal du opfylde følgende betingelser:
- Du skal have en ph.d.-grad eller tilsvarende akademisk kvalifikation.
- Du skal have mindst 5 års relevant forskningserfaring efter din ph.d.-grad.
- Du skal have publiceret mindst 10 peer-reviewed artikler i anerkendte videnskabelige tidsskrifter.
- Du skal have erfaring med at lede forskningsprojekter og vejlede studerende.
- Du skal være villig til at deltage i universitets- og institutledelse, hvis du bliver udnævnt til professor.
Ansøgere, der opfylder disse krav, vil blive indkaldt til et interview og en prøveforelæsning. Endelig udvælgelse af professorer sker på baggrund af en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer og potentiale.
Fremtiden for professorterningen
Fremtiden for professorterningen ser lovende ud. Selvom der stadig er udfordringer, som skal overvindes, åbner denne innovative tilgang op for nye muligheder inden for akademia. Ved at gøre karriereveje mere tilfældige og uforudsigelige kan man tiltrække talenter, der ellers måske ikke ville have overvejet en akademisk løbebane. Samtidig kan det bidrage til at udfordre de traditionelle strukturer og hierarkier, der kan hæmme kreativitet og mangfoldighed. Fremtiden for professorterningen handler i høj grad om at skabe et mere dynamisk og inkluderende akademisk miljø, hvor talenter kan blomstre uafhængigt af baggrund og sociale netværk.
Ofte stillede spørgsmål om professorterningen
Hvad er professorterningen?
Professorterningen er et nyt koncept, hvor en persons fremtidige akademiske karriere afgøres af et tilfældigt terningekast. Ideen er at give alle en lige mulighed for at blive professor, uafhængigt af baggrund eller tidligere præstationer. Hvordan fungerer det i praksis?
Når en person ansøger om et professorat, vil deres ansøgning blive vurderet af et uafhængigt bedømmelsesudvalg. Hvis ansøgeren opfylder de grundlæggende kvalifikationer, vil deres skæbne blive afgjort af et terningekast. Et højt tal på terningen betyder ansættelse som professor, et lavt tal betyder afslag. Er det ikke tilfældigt og uretfærdigt?
Selvom det kan virke tilfældigt, er formålet at skabe lige muligheder og fjerne fordomme i ansættelsesprocessen. Forskning viser, at traditionelle akademiske karriereveje ofte favoriserer bestemte grupper. Professorterningen giver alle en fair chance.